Book jeres besøg

Oplevelsen i Bibliarium er udviklet til børn og unge i alderen 7-16 år.

Man besøger Bibliarium i grupper på 6-28 personer. Besøget er et samlet forløb på 2-2½ time, og Bibliariums guider følger med gruppen gennem fortællinger, vigtige spørgsmål og leg i labyrinterne.

De besøgende grupper kan være en skoleklasse, et konfirmandhold eller andre grupper, der er klar til at gå på opdagelse i de bibelske fortællinger.

Et forløb i Bibliarium er relevant for alle målgrupper, uanset kulturel og religiøs baggrund. 

Private grupper af børn og voksne har også mulighed for at booke et forløb i Bibliarium. Vælg det forløb, I synes passer bedst, og hvis I både er børn og voksne i gruppen, anbefaler vi, at I vælger forløb efter børnenes alder.

Provstier i Københavns Stift, der står bag Bibliarium, betaler ikke entré for deres konfirmandhold. 

Har I særlige ønsker?

Har I særlige ønsker til arrangementer eller forløb, herunder også uden for vores normale åbningstider, er I velkomne til at kontakte os for en snak om mulighederne.

Accepter handelsbetingelser ved booking

Bookingen er bindende
Når du booker et forløb hos Bibliarium, er købet bindende.
Ifølge Forbrugeraftaleloven § 18, stk. 2, nr. 12 er der ingen fortrydelsesret, da der er tale om et kulturtilbud, der afholdes på en bestemt dato.
Det betyder, at bookede forløb ikke kan refunderes. Du har dog mulighed for at ændre datoen for din booking ved at logge ind med brugernavn og kode, som tilsendes efter at du har booket et forløb.

En tid kan ændres indtil 14 dage før besøget.

For konfirmandhold fra betalende provstier

Konfirmandhold fra provstier, der bidrager til Bibliariums drift, kommer ind uden betaling.

Vær dog opmærksom på: Ved aflysning af forløbet mindre end 14 dage før forløbets afvikling, opkræves et administrationsgebyr på 500 kr.

Fremmøde
Den der har booket forløbet har ansvar for at gruppen er klar til forløbets starttidspunkt. Hvis gruppen ankommer senere end starttidspunktet, forbeholder Bibliarium sig ret til at fastholde det planlagte sluttidspunkt for forløbet.

Aflysning
Hvis du aflyser besøget, vil du blive opkrævet den fulde pris jf. Forbrugeraftaleloven § 18, stk. 2, nr. 12.

Vi forbeholder os retten til at aflyse ved sygdom. Vi kontakter lærer eller præst pr. telefon eller e-mail ved ændringer. Indbetalt beløb vil blive refunderet, eller der vil blive tilbudt en erstatningsdato.

Indsamling og opbevaring af personoplysninger

Oprettelse af bruger og booking
Vi indsamler og behandler kun de personoplysninger, der er nødvendige for at kunne levere det aftalte forløb og forbedre brugeroplevelsen i Bibliarium. Når man booker et forløb i Bibliarium, angiver du dine kontaktdata. Hermed registrerer vi dit navn, e-mail og telefonnummer samt evt. skole/kirke/anden organisations navn, adresse og telefonnummer. Vi anvender et bookingsystem hos leverandøren Gecko ApS, som har adgang til dine personoplysninger, da de databehandler for Bibliarium. Dine oplysninger behandles og opbevares i henhold til databeskyttelsesforordningen. Hvis du ønsker indsigt i dine personoplysninger hos Gecko rettes henvendelse til Bibliarium.

Bibliariums portal og green-screen studier
Vi bruger dine personoplysninger, når der logges på Bibliariums portal og navnene på de deltagende angives inden besøget. Derudover tages der foto af de deltagende i Bibliariums fortællestudier (green-screen studier), som Bibliarium behandler og opbevarer i overensstemmelse med EU’s Databeskyttelsesforordning (GDPR) og dansk lovgivning.
Der er tale om disse personoplysninger:

  • Bookers navn
  • Bookers telefon
  • Dato og tidspunkt for booking
  • Fornavne og holdinddeling på deltagerne
  • Fotos fra green-screen

Personoplysningerne opbevares i op til 12 måneder efter endt forløb, hvorefter de slettes. Vi beskytter oplysningerne med passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at forhindre uautoriseret adgang, tab eller misbrug. Du har ret til at få indsigt i, rette eller få slettet dine oplysninger samt til enhver tid at trække et eventuelt samtykke tilbage.

Henvendelser kan rettes til:
E-mail: kontakt@bibliarium.dk 
Telefon: 538 438 55

Vælg et forløb der passer til jer...

Leg med fortællingen

7 - 8 år

Leg med fortællingerne

Lyt og leg! Børnene går på opdagelse i Bibliariums labyrint. De lytter til bibelske fortællinger og undersøger dem gennem leg, krop, sanser, forundring og fælles filosofiske samtaler.

Læs mere

Særforløb

Leg med bibelske billeder

Særforløb! Dette forløb er for 1.-3. klasser, der har tilmeldt sig projektet “Leg med bibelske billeder” hos Folkekirkens Skoletjeneste København og Frederiksberg. 

Læs mere

9 - 10 år

En labyrint af fortællinger

Gå på opdagelse! Børnene lytter til bibelske fortællinger i Bibliariums labyrint og skaber deres egne fortolkninger, som de iscenesætter i fortællestudier.

Læs mere

Fremtidens fortællere

11 - 16 år

Fremtidens fortællere

Undersøg og fortæl! Deltagerne lytter til bibelske fortællinger. De taler om spørgsmål og dilemmaer og skaber nye fortællinger om det, de synes er vigtigt at give videre i dag.

Læs mere

Nyt forløb fra uge 43

Fantastiske fortællinger – Torahen, Bibelen og Koranen

13 - 16 år

Fantastiske fortællinger

Gå i dialog! Fantastiske fortællinger fra Torahen, Bibelen og Koranen sættes i spil. Deltagerne undersøger ligheder og forskelle og taler om, hvorfor fortællingerne er blevet givet videre gennem generationer.

Læs mere

Fortælling og fortolkning

14 - 16 år

Fortælling og fortolkning

Gå i dybden! Sæt gang i fortolkningsevnen og lad de unge diskutere de gamle fortællinger for at skabe deres egne. Et forløb for dem, der vil fordybe sig.

Læs mere

Find vej far vild fortæl

Privat gruppe

Find vej, far vild, fortæl...

Lyt til de hviskende vægge. Gå sammen på opdagelse i Labyrinten, diskuter de bibelske fortællinger og skab jeres egne. Forløbet er for grupper med overvægt af voksne – børn og unge kan også være med.

Læs mere